Som tidligere nævnt i indlægget, hvor The Bach Blog havde rundet et skarpt hjørne, afslutter jeg nu afstemningen om, hvad I helst vil have jeg skal skrive om. Dette indlæg vil komme til at indeholde fun facts om netop denne afstemning.
Spørgsmålet lød i alt sin enkelthed “Hvad synes du, jeg skal blogge om?”, og dertil var der meget delte meninger. Først kommer der lige lidt statistik:

Ikke underligt er det kategorien “Arbejde”, der har fået færrest stemmer, hvilket jeg må sige, at jeg er meget glad for, da jeg ikke er i arbejde for tiden. “Livet på uni” har fået en del flere stemmer, men er stadig ikke helt oppe at ringe. “Fester” er I åbenbart heller ikke så interesserede i, hvilket måske egentlig også er meget godt, da hukommelsen ikke altid fungerer lige optimalt efter indtagelse af enorme mængder alkohol. Som en flot nummer to kommer jeres egne forslag, som jeg nok skal vende tilbage til lidt længere nede. Den suveræne topscore må siges at være kategorien “Sport”, hvilket jeg også kommer en del omkring her på bloggen til dagligt. Det er ikke utænkeligt, at AaB’s succes spiller en rolle for denne kategoris sejr, men jeg lover jer, at der nok skal blive blogget om mere sport i fremtiden - ikke mindst, når AaB bliver danske mestre.
Jeres forslag
Nu er vi kommet til det punkt, hvor vi skal se på, hvilke forslag I ivrige læsere selv er kommet med, samt nogle kommentarer dertil.
- Hvorfor København er federe end Aalborg
Jeg må sige, at jeg har svært ved at skrive om dette forslag, da jeg ikke er helt enig. Bevares, byen er stor og til dels flot, men den har hverken Gaden, et ordentligt universitet eller et ordentligt fodboldhold.
- At ham Bach er lidt af en arrogancerytter
Endnu engang er jeg fundamentalt uenig. Bach er på ingen måde en arrogancerytter, Bach er en kritiker, som tør tage skeen i den rigtige hånd, og tør kalde en spade for en skovl… eller…??
Jeg er helt enig i, at min kæreste er rigtig sød, og måske kommer der mere på bloggen om hende i fremtiden.
- Skriv om dagens program på TV2nord, evt. hold øje med hvor Mogens kom forbi
Dette kommer bestemt ikke på tale. Jeg nægter at spilde min tid på en tv-kanal, der leverer så dårlig kvalitet. Jeg må dog krybe til korset og indrømme, at jeg en enkelt gang imellem har set den. “Mogens kom forbi” bliver på en måde fremstillet som det dårligste indslag på kanalen, men dette er bestemt ikke tilfældet. Der er sådan et madprogram, hvor en kok laver mad sammen med en gammel mand (som også laver havearbejde i et andet program - også uden held!!). Han er så elendig og egoistisk, at det er til at brække sig over. Flere gange har han nægtet at følge den opskrift, som den i øvrigt udmærkede kok har planlagt at følge - ganske enkelt fordi han ikke kan lide det de skal have, og den gamle mands appetit er naturligvis vigtigere end vi seere, som gerne vil se dem lave den rigtige ret. Andre gange er han bare flabet, og smager på maden inden det er blevet filmet, så seerne rent faktisk kan se, hvad de har lavet. Han svarer mest af alt til en middelmådig Carsten Werge, bare flere klasser under, og så tilsat et køkken og et ordentligt sidekick. Well… Nok om det - som sagt så ser jeg aldrig TV2nord!
- Meget mere info om dit forbillede Asbjørn Vad Larsen - aka - The Dog
Aner sgu ikke lige hvem det er, så noget forbillede kan det bestemt ikke være…
Lad os sige det sådan, at emnet meget hurtigt ville blive udtømt! Måske skal vi sige, at den hænger lidt sammen med kategorien “Livet på uni”, og den var der ikke så stor opbakning til, selvom der nok skal blive blogget om det.
Jeg er desværre ikke så begejstret for naturen, så det må blive et nej! Ej, det er bestemt et fint emne, som muligvis vil blive taget op på et tidspunkt, hvis jeg får noget på hjerte.
Dette emne vil der utvivlsomt blive blogget om på et tidspunkt. Selvom der nok ikke er så mange der ved det, er Bach meget interesseret i politik, og når Bach og Tobemeisteren engang får engageret sig i DSU, skal der nok komme gang i de politiske bloggerier.
Dette emne er meget bredt, men ja, det kunne være, at jeg skulle blogge lidt om al hypen omkring The Bach Blog, eller generelt om Bach som person og forbillede. Godt forslag!
Her til slut, vil jeg bare sige tak for stemmerne og de fine forslag! De vil bestemt blive taget til efterretning!
Bach - fra et mekka af tal, stemmer og sporty kategorier, der vinder afsluttede afstemninger!
Categorised in Løst og fast, My life, Party Warty, Sport, Sure opstød and Uni
Tags: AaB, aalborg, arbejde, asbjørn, asbjørn vad larsen, Bach, blog, blogge, copenhagen, dog, fester, hype, kategorier, kæreste, københavn, larsen, livet, livet på uni, mekka, mogens, mogens kom forbi, natur, sød, søde, Sport, sporty, the, tv2, tvnord, Uni, vad

På en solbeskinnet mandag aften kunne AaB ikke vinde ude over Esbjerg og dommeren.
AaB kunne mandag aften ikke udnytte, at de andre mesterskabskandidater satte point til i weekendens kampe. I de første 10 minutter af kampen stod der AaB på det meste, men derefter var det Esbjerg der havde overtaget. Efter tre hjørnespark og et vedholdende pres, fik Frank Hansen i det 27. minut smidt et indlæg ind bag AaB’s forsvar, og i høj fart kom 21-årige Søren Rieks først til bolden og bragte ufortjent Esbjerg foran 1-0.
Efter scoringen formåede Esbjerg at holde presset, men efter 41. minutter var det hjemme Jeppe Curth der fik udlignet. På en sublim aflevering fra Kasper Risgaard, gik bolden hele vejen igennem Esbjerg-forsvaret, og ved bagerste stolpe stod Jeppe Curth helt umarkeret, og han scorede sit 12. mål i denne sæson, hvilket gør ham til delt topscorer (sammen med Peter Graulund og Frank Kristensen).
Efter pausen var det en meget lige kamp. Der var flere chancer i begge ender, i en halvleg der i højeste grad blev skæmmet af hårdt spil, og en talentløs statist ved navn Anders Hermansen, som af en eller anden løjerlig grund var iført dommertøj og en fløjte, der åbenbart var for avanceret til, at han magtede at bruge den. Man skal lede længe efter en dommer, der har dømt SÅ ustruktureret og overset så mange svinske tacklinger og eftertacklinger. Martin Vingaard skulle have haft det røde kort, da han stemplede Michael Jakobsen på røven. Man kan ikke sige, at Anders Hermansen fløjtede kampen ihjel - men man kan godt dræbe en fodboldkamp på andre måder. Han valgte bl.a. per automatik at overse frispark til AaB lige uden for feltet - mindst tre store frispark blev vinket afværgende ad. Generelt blev der tilladt en grotesk og alt for hård spillestil.
Af fremtrædende AaB’ere kan der nævnes Kasper Risgaard, Allan Johansson og dagens mand, som efter min mening er Thomas Augustinussen, som viste stort fighterhjerte, og vandt næsten alle sine dueller.
Efter denne runde har AaB holdt sit forspring til FC Midtjylland, mens FCK har sat et point til i mesterskabskampen. Der dufter stadig af guld i Aalborg, men torsdagskampen mod Randers SKAL vindes. Onsdag tager FC Midtjylland hjemme imod Horsens, og vi kan kun håbe på, at de kan lave en overraskelse, og stjæle et point eller tre. FCK møder torsdag AGF i Parken, og der er ingen tvivl om, at FCK er tændte på at revanchere sig for den seneste tids dårlige resultater og medieomtale. Bach tror stadig på mesterskabet, og på en sejr på torsdag. AaB’s spil har ikke været imponerende på det seneste, men mod Esbjerg viste de til tider gode takter, og jeg er sikker på, at der snart kommer rigtig gang i spillet igen.
Bach - fra et mekka af elendige dommerpræstationer, gale fiskere, farvede blogskribenter og mesterskaber der kommer tættere på Nordjylland!
Categorised in AaB, Løst og fast, Sport and Sure opstød
Tags: AaB, aalborg, anders, Bach, curth, danmark, efb, esbjerg, fodbold, hermansen, jeppe, mandag, onside, rieks, sasliga, Sport, superliga, tv2sport, tv3+, uafgjort

Denne solbeskinnede lørdag skete det så! Bloggen har nu haft 1000 besøgende, eller strikes, som det hedder i Bach’s univers!
Nu da bloggen har haft hele 1000 besøg, eller strikes, er det på tide, at bloggen kommer ud af fosterstadiet!
Let me intruduce
The Bach Blog - en blog i voksealderen!
Eftersom bloggen har rundet de første 1000 besøgende, har jeg besluttet, at den afstemning, der blev sat i gang dengang bloggen blev undfanget afsluttes. I den nærmeste fremtid vil der komme et indlæg, der omhandler afstemningen, og som følge deraf, et indlæg om det emne, der har fået flest stemmer!
Dette er den første af mange milepæle på The Bach Blog! Følg udviklingen - det bliver STORT!
Et stort TAK for de mange besøg og kommentarer skal der lyde herfra!
Bach - fra et mekka af tusindfoldige strikes og blogs der vokser op og runder skarpe hjørner!
Categorised in Løst og fast and My life
Tags: 1000, Bach, besøg, besøgende, besøgene, blog, fosterstadie, strikes, univers, voksealder

Emnet blev bragt på bane, da vi var samlet i min projektgruppe i går ude på uni. Tømmermændene bankede kraftigt i vores tindinger, og ikke nok med det, så ynkede Asbjørn over sin ødelagte ankel stort set uafbrudt. Måske var det netop derfor, at dette emne blev bragt op. Snakken gik om, hvilke film der havde gjort stort indtryk på os, hvorfor mange film og historier blev lagt på bordet.
Jeg har ofte selv prøvet, at få en klump i halsen, hvis jeg har set en film. Dog tror jeg aldrig, at jeg ligefrem har fældet en tåre over en film - det tætteste må være Forrest Gump, både da Bubba og senere Jenny kradser af. En fantastisk film, der gjorde stort indtryk på mig. Både Zimmer, Asbjørn og Roar plaprede løs om, hvilke film der havde fået dem til at tude. På banen kom bl.a. The Green Mile, Armageddon, Titanic, og noget nogle så fesne, som Pretty Woman og Løvernes Konge. Den bedste må dog siges at være en af Anders Roars venner, som har tudet over en film med Olsen Twins! Whaaaat…?!
Hvilke film har fået dig til at fælde en tåre - eller bare gjort stort indtryk på dig?
Bach - fra et mekka af fuldvoksne mænd, som tuder over film og projekter der begynder at tage form!
Categorised in Løst og fast, My life and Uni
Tags: aau, Armageddon, Bach, danmark, film, King, konge, løvernes, Lion, mænd, Pretty, projekt, The Green Mile, Titanic, tuder, Uni, Woman

AaB led forårets første nederlag ude mod FC Midtjylland. I en kamp, hvor AaB var reduceret til statister, blev det til et 2-0 nederlag. Kampen igennem var AaB elendige, og sejren til FCM kunne sagtens have været større.
Jeg har tænkt mig at kåre dagens dårligste AaB’er, og valget er faldet på Michael Jakobsen, som kampen igennem viste masser af usikkerhed, bl.a. via en god position dårlige clearinger. Derudover var Michael Jakobsen manden der sendte Mikkel Thygesens hug videre op i toppen af målet til 1-0 føringen.
Kollektivet kollapsede
Det var ikke kun Michael Jakobsen der floppede i dag. Flere af de bærende kræfter på holdet spillede langt fra deres bedste kamp, men reaktionen fra trænerbænken udeblev. Først med ca. 20 minutter tilbage af kampen blev en småskadet Kasper Risgaard udskiftet med Nomvethe. En udskiftning, som gav AaB’s spil en anelse mere dynamik, dog uden at lægge ordentligt pres på Midtjylland. Michael Jakobsen og Thomas Enevoldsen blev i det 88. minut skiftet ud til fordel for Martin Pedersen og Vilakazi, der fik SAS-ligadebut.
Midtjylland melder sig ind guldkampen
FC Midtjylland er nu kun 5 point efter AaB, og ét point foran FCK i toppen af tabellen. FCK møder senere i dag OB på Fionia Park. Spændingen er i særdeleshed tilbage i guldkampen, og med AaB-øjne krydser vi fingre for, at OB kan slå et FCK-hold, som må være meget sultne efter de sidste kampes skuffelser. De næste kampe skal give sejre til AaB, hvis de skal have en chance i guldkampen. De skal helst have et forspring på mere end 3 point, når de møder FCK i Parken d. 12. maj.
AaB’s præstationer har på det seneste ikke været imponerende, men de har dog formået at score - som Thomas Blachman siger, så kræver det en lærestreg, og det fik AaB i dag!
Bach - fra et skuffende mekka af stamspillere der falder igennem, og mesterskabsbejlere der har fået fornyet blod på tanden!
Categorised in AaB, Løst og fast, My life, Sport and Sure opstød
Tags: AaB, aalborg, arena, Bach, blachman, enevoldsen, fc midtjylland, fck, fcm, fodbold, guldkamp, jakobsen, kollaps, michael, nederlag, parken, rasmus, sas, sas ligaen, sasliga, sasligaen, sejr, superliga
Datoen siger 2. påskedag 2008, og min historie tager, som så mange andre, sit udgangspunkt på en station - nærmere bestemt Hobro Station. Min første idé til dette indlæg var, at jeg ville fremformulere en detaljeret beskrivelse af min pinefulde tur med helvedsormen (også kaldet DSB), men efter mit arrigskab var forvandlet til simpelt had, besluttede jeg mig til for en historie, hvori kun de iskolde facts blev beskrevet.
Here we go..!
Den store klokke på perronen slår 16:35 og ind ruller (selvfølgelig 5 min. for sent) lyntoget fra Frederikshavn til København. To dage tidligere havde jeg været så heldig, at fremskaffe den sidste pladsbillet til denne afgang (vogn 21, plads 6
- men dette held forvandt lige så hurtig, som simpelt rimfrost kan nedlægge al togtrafik i Danmark!!
Allerede da toget stopper, kan jeg se, at DSB har gjort det igen, for hvor fanden er halvdelen af vognene henne (vogn 21 og 22, red)!?! Da dørene endelig går op, kommer en meget bestemt kontrollør ud, der beder alle de folk med pladsbillet om at stige om bord, imens resten skal vente på det næste tog.
Ordet “kaos” er nok det udtryk, der bedst beskriver tilstandene inde i toget (undtagen selvfølgelig 1. klasse), for overalt står folk op med deres tasker, kufferter osv. Da toget endelig sætter i gang fortæller en skrattende højtaler at vogn 21 og 22 står i Frederikshavn grundet tekniske problemer. Højtaleren fortæller også, at der måske vil blive koblet ekstra vogne på i Aarhus, men 10 min senere kommer den groteske skinbarlige sandhed frem. Det viser sig nemlig, at der IKKE har været tekniske problemer med de to vogne, men at problemet derimod skyldes sne. DSB kunne altså ikke bruge vognene, da disse var sneet inde - og så er det jo at man undres, for hvor meget nedbør, var der egentlig kommet?? Ja, ifølge DMI var der faldet 20 cm i Frederikshavn, så hvordan fanden kunne to vogne sne inde?? DSB havde jo haft hele dagen, så mon ikke et par underbetalte ansatte og samme antal sneskovle, ville have været i stand til, at fjerne den værste nedbør fra skinnerne?? Og som om at dette ikke var nok, så blev det også oplyst, at der ikke ville komme ekstra vogne på før Fredericia, hvilket på dette tidspunkt lå 2 timer væk. Arrh #¤%&!!
Men her stopper mit fantastiske held ikke, for skæbnen skulle selvfølgelig lige smide lidt mere benzin på mit “bål af arrigskab”. Benzinen bestod af en fuld stodder, som stod i midtergangen, og som troede, at han var Kong Gulerod, hvilket resulterede i at han skulle snakke med ALLE og kommentere ALT (Ja, så manglede man sgu lige den menneskelige “mute-knap”)!!
Present time..!
Oven på sådan en oplevelse er ens første tanke selvfølgelig “aldrig, aldrig, ALDRIG mere DSB!!!“, men virkeligheden er desværre ikke så simpel, for hvad er alternativet? Tja, som studerende rækker SU’en sjældent til egen bil eller taxa. Tilbage står man så med fly eller bus. Fly kræver ofte en landingsbane, hvilket endnu ikke er kommet med på Vesthimmerlands Kommunes budgetforlig, og bus er bare super råddent, grundet den lange transporttid og få afgange.
Når alt kommer til alt, er man altså afhængig af DSB (Nej, det er aldrig rart at se realiteterne i øjnene - især ikke når disse tilhører Djævlen), og derfor må man ofte bare bide i det sure æble.
DSB: Tog til tiden - når det ikke lige sner, regner, blæser, er frostvej eller solen skinner.
Mester
Categorised in Gæsteindlæg, Løst og fast and Sure opstød
Tags: Bach, blæst, blog, dsb, forsinkelser, frost, fruergaard, hobro, kaffe, københavn, mester, pladsbillet, regn, skinner, sne, solen, station, the, tid, tiden, til, tog
Jeg har nu åbnet bloggen for gæsteskribenter. Det vil sige, at folk har mulighed for, hvis de har noget på hjerte, at få bragt deres indlæg på The Bach Blog. Indlægget der vil efterfølge dette, er lavet af en god ven af Bach - en mand, vi vælger at omtale som “Mester”!
Kort om mesteren kan det siges, at han er opvokset i Aalestrup i Vesthimmerlands Kommune! Han boede i Aalborg i ca. et år, men er nu bosat i København, ikke langt fra Østerbro og Parken, hvor Danmarks næstbedste fodboldhold har til huse (vi lader tabellen tale for sig selv!). Han er, ligesom Bach, en yndet kritiker af de vigtige ting i samfundet! Det skal blive spændende at se, om vi ikke kan få lov, at høre om nogle af forskellene på at bo i Aalborg og København på et tidspunkt…
Hvis I har lyst til at få bragt et indlæg på The Bach Blog, så skriv det til mig i en kommentar til dette eller et af de andre indlæg på bloggen.
Bach - fra et mekka der giver den op for Mesteren!
Categorised in Gæsteindlæg, Løst og fast, My life and Sure opstød
Tags: aalborg, aalestrup, østerbro, Bach, blog, dsb, fodbold, fodboldhold, Gæsteindlæg, gæsteskribent, indlæg, københavn, kommune, mester, mesteren, parken, skribent, vesthimmerland
I dag skal der lyde et stort tillykke fra The Bach Blog til den kære (og vanedannende) mobiltelefon. Den 3. april 1973 blev det første opkald på en håndholdt mobiltelefon nemlig foretaget. Martin Cooper var med til at bevise, at det ikke kun er The Bach Blog, som er banebrydende. Han ringede til en ansat på det konkurrerende selskab Bell Labs, Joe Engell, på Motorolas DynaTAC 8000x - en mobbedreng på et par kilo. I forhold til de ikke-stationære mobiler på det tidspunkt, var DynaTAC’en let som en fjerd. Dengang vejede de “mobile” telefoner omkring 15 kilo. DynaTAC’en havde en batterilevetid på 35 minutter, hvorefter den igen skulle oplades i 10 timer. Der gik yderligere 10 år, inden DynaTAC’en i 1983 ramte markedet, og denne gang i en tyndere og lettere model - en model der kunne erhverves før sølle 35.000 kr.
Der er sket meget på mobiltelefonfronten siden da. Jeg husker min første mobiltelefon, som var det i går. Det var kort efter min konfirmation, og en ung og loadet Bach gik ned i telekæden for at købe sin mobil med taletidskort. Valget faldt på den nye fancy-pancy mobil fra Nokia - Nokia 5110. Den var SÅ sej - med Snake og udskiftelige covers, og til en pris på sølle 1.800 kr. med taletidskort fra Sonofon - dengang de stadig havde delfinen som logo!

I dag er mobilen en naturlig del af hverdagen - den er blevet en del af mit liv. En lille del, som ikke er til at undvære. Når mobilen går i stykker, hvilket kun sker for mig under byture, føler man sig nærmest handicappet indtil man får en ny.
Et stort tillykke til mobiltelefonen - den lille satan, der har kostet mig tusindvis af kroner, masser af tid og som er vigtigere end min lilletå!
Bach - fra et mekka af røveriske gadgets, der har vokset sig små, mobilregner der SKAL betales og samtaler der aldrig blev ført, pga. det dersens SMS!
Categorised in Gadgets, Løst og fast and My life
Tags: 10, 15, 35, 5110, america, amerika, år, Bach, bell, bell labs, blog, bloggin, Cooper, danmark, dynatac, gadget, Gadgets, joe engell, Martin, Martin Cooper, mekka, mobil, mobilephone, mobiltelefon, motorola, nokia, phone, rasmus, the bach blog, usa, year

Det går godt i Aalborg i øjeblikket - men faktisk også på udebane! AaB ligger, som de fleste nok ved, nummer ét i Superligaen i fodbold. Hvis vi holder niveauet resten af sæsonen, vinder vi sgu guld! Noget som før sæsonen virkede som rent utopi, efter afskeden med Rasmus Würtz, Frederik Winsnes og Jimmy Nielsen. Før starten på forårssæsonen tog vi så afsked med den nok største profil på holdet, Rade Prica. En plads, som skulle erstattes af Lars “Lasse” Nilsson, der blev lejet i St. Etienne, som har gjort det fremragende, med både mål og assists. Lige nu, med 11 spillerunder tilbage, fører AaB ligaen med tre point ned til favoritterne og mestrene fra FCK.
Jeg vil ikke gå ind i en større diskussion om, hvorfor det går så godt i år, men der er ingen tvivl om, at den øgede fokus på styrketræning, samt en højere grad af fokus på spillernes diet har gjort, at spillerne er i fremragende form. Dette har blandt andet givet pote ved de otte scoringer, som AaB har lavet i det sidste kvarter af kampene i denne sæson, og AaB’erne ser generelt stærke ud i slutminutterne, når de andre hold begynder at gå trætte.
Store profiler smuttede
En anden årsag til, at AaB faktisk er blevet bedre, selvom de har måttet se flere af de allerstørste profiler rejse, kan også skyldes en trodsreaktion hos spillerne, der snart må være trætte af al snakken om, at de ville sætte dit og dat over styr, ved at sælge deres profiler. Desuden er flere af de yngre (og af Morten Olsen, oversete…) spillere trådt i karakter. Her tænker jeg især på Enevoldsen, der har været fremragende, men også Risgård er blomstret op på midtbanen, bl.a. er hans placeringsevner blevet klart bedre. Michael Jakobsen har præsteret på højt niveau i længere tid, men han fortsætter udviklingen, og det kan kun handle om måneder, før han slår Niclas Jensen og Thomas Rasmussen af, som venstre back på landsholdet.
De hårde kampe i Europa har også gjort sit til, at AaB er blevet bedre rustet til kampene mod de bedste hold i Superligaen.
AaB er på vej til det tredje mesterskab i klubbens historie. De forrige gange var i 1995 og 1999, så det er ved at være på tide, at der kommer et mesterskab til Nordjylland! Bach er på vej til stadion, hvor han er kommet siden sine helt unge år, for at følge AaB’s kamp mod FC Nordsjælland på søndag - en kamp der SKAL vindes, hvis AaB skal være mestre i år. Et mesterskab der måske først afgøres når AaB gæster Parken, hvor vi har glimrende minder fra sidste sæson, hvor vi slog FCK to gange.
Bach - fra et mekka af nordjysk eufori og boldspilklubber, som kun tjener penge på fodbold!
Categorised in AaB, Løst og fast, My life and Sport
Tags: 1995, 1999, AaB, aalborg, aalborg bk, Bach, bif, brøndby, champions, championship, danmark, dm, enevoldsen, europa, fc københavn, fck, fodbold, jakobsen, mesterskab, prica, sas ligaen, Sport, superliga, superligaen, uefa, würtz

Her kommer et indlæg, som jeg havde skrevet til i går, fredag, som optakt til fredagens X-factor finale, men som jeg først får postet i dag!
“Det er flot, Bach! - det er virkelig, virkelig flot!”
I aften løber finalen i det superhypede program X Factor af stabelen, og jeg er ked af at afsløre det for jer, der sidder og venter spændt - Martin vinder!
Det eneste der kan afskære Martin fra sejren er Janteloven. Vi lever i Danmark, og her regerer Janteloven. Her er grundende til, at Martin måske ikke vinder:
- Martin skal ikke tro han er noget
- Martin skal ikke tro, at han er lige så meget som os
- Martin skal ikke tro, at han er klogere end os
- Martin skal ikke bilde sig ind, at han er bedre end os
- Martin skal ikke tro, at han ved mere end os
- Martin skal ikke tro, at han er mere end os
- Martin skal ikke tro, at han duer til noget
- Martin skal ikke le ad os
- Martin skal ikke tro, at nogen bryder sig om ham
- Martin skal ikke tro, at han kan lære os noget
Og så er der det sidste og 11. bud, som måske ikke helt er så vanvittigt, nemlig:
- Martin tror måske ikke, at jeg ved noget om ham?
Og så mit bud, som gør, at de mange teenagepiger har grædt sig selv i søvn af sorg:
- Martin skal ikke sige stå frem i pressen og sige, at han har en kæreste
Hmm… Ham Aksel Sandemose (manden bag Janteloven, red.) må da ha’ været en anelse bitter. Men fakta (ikke factor) er, at det desværre godt kan koste Martin sejren. Dog tror jeg, at Martin er så meget nede på jorden, at han har vundet de fleste danskeres hjerter.
Det endegyldige argument for, at Martin vinder, er at han rent faktisk har vundet - glemte at poste indlægget i går! DOH!!! Synes bare I skulle have chancen for at læse det alligevel!
Bach - fra et mekka af skaldede mænd med storhedsvanvid, nasale vindere, glemsomme mesterbloggere og noget der ligner en hammerhaj!
Categorised in Løst og fast and Sure opstød
Tags: Ørum, Bach, Blackmann, DR, fans, freak, hits, Laura, Lise, Martin, musik, Rasmus Bach, Rønne, Remé, sang, X, X-factor