Dagen derpå

Jeg vågner 13.30 med en følelse i munden, som vel bedst kan sammenlignes med et stykke knækbrød. Jeg vælter ud af sengen i min desperate søgen efter vand, imens jeg glæder mig over, at resten af dagen kommer til at forløbe på sofaen med junkfood og fjernsyn. Da jeg nærmer mig køkkenet, ser jeg det jeg lykkeligt havde glemt på min rejse til drømmeland. Gårsdagens gruppemiddag har sat sine spor. Øl-, vin- og sprutflasker så langt øjet rækker, shots-glas med indtørret snask i bunden, pletter overalt på borde og gulve (Zimmers motorikproblemer blev tydeligere og tydeligere, som aftenen skred frem! ), og det måske mest beskidte komfur nogensinde! Alt dette virker måske ikke så slemt, men når man vågner med tømmermænd, føles alt uoverskueligt.

Nu ligger jeg på sofaen, godt tilfreds med mig selv - til dels i hvert fald. Oprydningen er veloverstået, og det var det hele værd. En hyggelig aften i gruppens tegn forløb godt, hvilket jeg bestemt må glæde mig over, for nu er afstraffelsen begyndt. Det dunker i tindingerne, min ånde lugter som sure sokker (hvis sure sokker lugter af lort…), og Manchester United taber til Portsmouth!

Bach - fra et mekka af tomme flasker, dunkende tindinger, udviste reservekeepere og frastødende lugte!