Tømmermænd - en gave fra helvede!
I går morges (læs: søndag eftermiddag) vågnede jeg med dunkende tindinger. Ikke fordi jeg var sur på Stofa, men fordi jeg havde drukket for meget rødvin, øl og sprut. I dette indlæg, vil jeg søge at afdække fænomenet “Tømmermænd”.
Kort om tømmermænd
Det kommer nok ikke som den store overraskelse, men tømmermænd er den samlede betegnelse for de symptomer, man får efter overdreven alkoholindtagelse. Symptomerne kan bl.a. være hovedpine, mavepine, træthed, og noget så frækt som diaré. Tømmermænd er ofte et resultat af dehydrering. Da alkohol er vanddrivende, vil man ved alkoholindtagelse have behov for, at lufte Elvis oftere end normalt - og her mener jeg altså, at man har behov for at urinere mere! Desuden har eksperimentelle forsøg vist, at folk der ryger også indtager mere alkohol, pga. et fysiologisk samspil og nikotin. Desuden kan rygning i sig selv give symptomer, der miner om tømmermænd fro alkohol.
Hvordan undgår man tømmermænd?
Først og fremmest skal man huske at drikke en masse vand, og der er en tommelfingerregel der siger, at man skal drikke et glas vand pr. genstand. Dette kan de færreste dog efterleve, mig selv inklusiv.
Skrønen om, at jo mere forskelligt alkohol man indtager, medfører flere tømmermænd findes der ikke noget belæg for. Grunden til, at skrønen er opstået er nok, at de aftener, hvor man indtager flere forskellige slags alkohol, indtager man også større mængder alkohol. Så her må det latterlige råd være “Drik med måde”… Kan jeg heller ikke efterleve…
Det sidste råd er jo så, at man skal undgå røg, for at undgå de giftige stoffer i cigaretrøg. Dette kan jeg i særdeleshed ikke efterleve!
Noget der, for de fleste, kan være et effektivt middel til at reducere tømmermændene er, inden sengetid, at spise en masse mad, drikke en masse væske (uden alkohol, red.), samt indtage et par smertestillende vidunderpiller, som Panodil, Kodimagnyl og Ipren.
Man støder ofte på reklamer for nogle alternative kaktuspiller, som efter producenternes udsagn er med til at reducere tømmermændene. Dette findes der imidlertid ikke nogle beviser for, ligesom bivirkningerne heller ikke kendes. Jeg gider i hvert fald ikke spilde mine penge på dem.
Hvordan kurerer man tømmemændene?
Når tømmermændene skal kureres, handler det om at genoprette salt/sukker-balancen, da alkohol formindsker kroppens evne til at binde og optage væske.
Der findes ingen egentlig mirakelkur mod tømmermænd, men jeg vil give nogle forslag til evt. mirakelkure.
- Masser af ulækkert junkfood. Det kan være burgere, pommes frites, pizza, grill-kylling, osv. Helst med masser af salt!
- Masser af slik og søde sager, da det er sukkerholdigt, hvilket kroppen har brug for. Salt lakrids er også at foretrække.
- Masser af væske. Vand er ofte en stor mangelvare for kroppen dagen derpå, men også sodavand er guf for din ildelugtende tømmermændskrop.
- Reperationsbajeren - den ser ikke just indbydende ud, som den står der og glor lunkent på dig, men den virker rent faktisk. Den er med til at udskyde tømmermændene en smule, og virker bedre for nogen end for andre.
- Den lidt alternative løsning: Undgå at sove helt ud - sov kun 4-5 timer, stå op og spis morgenmad, og drik en masse væske, hvorefter du går lægger dig til at sove igen. Når du står op og spiser morgenmad, har tømmermændene stadig ikke fundet vej til din ynkelige krop. Du får fyldt depoterne op, og når tømmermændene har indfundet sig, ligger du og sover, så du ikke mærker dem. Når du så engang vågner, føles tømmermændene ikke tilnærmelsesvis så slemme. Denne kur kræver meget viljestyrke, da det ikke er alle der har viljestyrke nok, til at stå op når branderten ikke er sovet ordentligt ud.
Hvad er jeres bedste råd til at klare tømmermændene?
Bach - fra et mekka af dårlig ånde, tomme pizzabakker, sure opstød og selvmedlidenhed!

Loading...
Mit bedste råd imod tømmermænd er kombinationen af EM-håndboldfinale (herrehåndbold, red.) og champagne. Det kan i hvert fald udsætte dem lidt!!!
Mester - 24. marts, 2008 at 22:06
Haha! Ja, det fungerede sgu godt! Med ét var tømmermændene væk, og man stod og råbte og skreg! - men dagen derpå var jeg godt nok wasted!
Bach - 24. marts, 2008 at 22:52
Uden at have prøvet kaktuspillerne, tror jeg måske, at man skal se mere positivt på dem. De indeholder såvidt jeg ved en del kalk som kroppen har brug for. Jeg siger ikke de virker, men vil ikke udelukke det! (Har hørt fra andre, at det har en lille virkning).
Ellers er reperationsbajeren vejen frem, eller måske en helt ny fest!? Alkoholikere har jo ikke så mange tømmermænd som os slatne weekenddrikkere?
PTR - 24. marts, 2008 at 22:53
Min holdning til kaktuspillerne bygger udelukkende på lægevidenskabens holdning. Det kan være, at der er en virkning for nogen - om ikke andet, så måske via placebo-effekten. Jeg ved ikke om tømmermænd og kalk har den helt store sammenhæng, men ved da, at kalk i de rigtige doseringer er godt for kroppen!
Rep.pilsen er bestemt en af de muligheder, som man sagtens kan benytte sig af, og samtidig forvente et godt resultat - festen havde jeg faktisk slet ikke tænkt på, men den tvinger nærmest kroppen af med tømmermændene! Perfekt!
Velkommen på bloggen PTR!
Bach - 25. marts, 2008 at 8:56
Jeg må sige at dette opslag om tømmermænd er af Wikipedia.com-kvalitet. God solid information som kan komme den ynkelige gennemsnitsborger til gode..
Jeg vil blot lige tilføje at grunden til at man får tømmermænd er at man får for store doser acetaldehyd i kroppen som er nedbrydningsproduktet af ethanol (alkohol i folkemunde)…
Nedbrydningen af dette giftige stof kræver vand. Tippet er herfor, som Bach så fint skriver, drik rigeligt med vand.
Matte - 25. marts, 2008 at 9:36