Mobiltelefonen fylder 35 i dag
I dag skal der lyde et stort tillykke fra The Bach Blog til den kære (og vanedannende) mobiltelefon. Den 3. april 1973 blev det første opkald på en håndholdt mobiltelefon nemlig foretaget. Martin Cooper var med til at bevise, at det ikke kun er The Bach Blog, som er banebrydende. Han ringede til en ansat på det konkurrerende selskab Bell Labs, Joe Engell, på Motorolas DynaTAC 8000x - en mobbedreng på et par kilo. I forhold til de ikke-stationære mobiler på det tidspunkt, var DynaTAC’en let som en fjerd. Dengang vejede de “mobile” telefoner omkring 15 kilo. DynaTAC’en havde en batterilevetid på 35 minutter, hvorefter den igen skulle oplades i 10 timer. Der gik yderligere 10 år, inden DynaTAC’en i 1983 ramte markedet, og denne gang i en tyndere og lettere model - en model der kunne erhverves før sølle 35.000 kr.
Der er sket meget på mobiltelefonfronten siden da. Jeg husker min første mobiltelefon, som var det i går. Det var kort efter min konfirmation, og en ung og loadet Bach gik ned i telekæden for at købe sin mobil med taletidskort. Valget faldt på den nye fancy-pancy mobil fra Nokia - Nokia 5110. Den var SÅ sej - med Snake og udskiftelige covers, og til en pris på sølle 1.800 kr. med taletidskort fra Sonofon - dengang de stadig havde delfinen som logo!
![]()
I dag er mobilen en naturlig del af hverdagen - den er blevet en del af mit liv. En lille del, som ikke er til at undvære. Når mobilen går i stykker, hvilket kun sker for mig under byture, føler man sig nærmest handicappet indtil man får en ny.
Et stort tillykke til mobiltelefonen - den lille satan, der har kostet mig tusindvis af kroner, masser af tid og som er vigtigere end min lilletå!
Bach - fra et mekka af røveriske gadgets, der har vokset sig små, mobilregner der SKAL betales og samtaler der aldrig blev ført, pga. det dersens SMS!
Loading...
He he… Så blev man da lidt klogere på mobiltelefonens historie…
Godt de er røget ned i vægt og størrelse, ellers kunne jeg sgu ikke klemme mobilos ned i de pisse frække mørkeblå cowboybukser!
De fik da trænet hofter og ben i gamle dage… 15 Kg.. Yikes..
daszimmer - 3. april, 2008 at 18:17
Jeg havde glemt alt om Snake, har næsten dårlig samvittighed over at glemme så vigtigt et spil!
Man kan med ren tortur gøre sig mindre afhængig af mobilos, det er langt om længe lykkedes mig. Det er billigt og rart! Især når selskaber som Debitel/Call Me sætter ens pis i kog gang på gang.
PTR - 5. april, 2008 at 16:00